Landefakta
Geografi
Statsform: Kongerige
Hovedstad: Amsterdam
Regeringsby: Haag
Areal: 41.543 km². (Danmark 43.000 km²)
Befolkning: 17,9 mio. indbyggere (est. 2024), cirka 431 personer per kvadratkilometer.
Sprog: Nederlandsk, samt frisisk og nederlandsk i provinsen Friesland
Religion: Katolikker (18 procent), protestanter (14 procent), muslimer (5 procent), øvrige religioner (6 procent) samt 58 procent uden religiøst tilhørsforhold
Økonomisk- og handelssituation
Økonomisk- og handelssituation
Se den nuværende situationsrapport for Nederlandene her.
Regering
Regeringen Schoof trådte til den 2. juli 2024.
Statsoverhoved: Kong Willem-Alexander
Ministre
Premierminister: Dick Schoof (partiløs)
Vicepremierminister og sundheds-, velfærds- og sportsminister: Fleur Agema (Frihedsparti/PVV)
Vicepremierminister og minister for klima og grøn vækst: Sophie Hermans (De Liberale/VVD)
Vicepremierminister og social- og beskæftigelsesminister: Eddy van Hijum (Ny Social Kontrakt/NSC)
Vicepremierminister og minister for boliger og byplanlægning: Mona Keijzer (Bonde Borger bevægelsen/BBB)
Finansminister: Eelco Heinen (VVD)
Udenrigsminister: Caspar Veldkamp (NSC)
Justits- og sikkerhedsminister: David van Weel (VVD)
Forsvarsminister: Ruben Brekelmans (VVD)
Indenrigsminister: Judith Uitermark (NSC)
Økonomiminister: Dirk Beljaarts (PVV)
Minister for infrastruktur og vandadministration: Barry Madlener (PVV)
Uddannelses-, kultur- og videnskabsminister: Eppo Bruins (NSC)
Minister for landbrug, fiskeri, fødevarekvalitet og natur: Femke Wiersma (BBB)
Minister for udenrigshandel og udviklingsbistand: Reinette Klever (PVV) (Hører under Udenrigsministeriet)
Minister for asyl og migration: Marjolein Faber (PVV)
Indenrigspolitisk situation
Nederlandene er et konstitutionelt monarki. Kongeriget blev dannet i 1815, og den første regent var Kong Willem I fra Huset Oranje-Nassau. Kongen er statsoverhovedet og udgør sammen med ministrene regeringen. Kongen har dog udelukkende en ceremoniel funktion.
Det nederlandske parlament har to kamre. Førstekammeret, som også kaldes ”Senatet”, har 75 medlemmer. Disse vælges af landets 12 provinsråd for en fireårsperiode ved indirekte valg. Sidste valg til Førstekammeret blev afholdt den 30. maj 2023, to og en halv måned efter gennemførelse af valg til provinsrådet den 15. marts 2023.
Andetkammeret, som også kaldes ”Repræsentanternes Hus”, omtales i daglig tale som ”Parlamentet” og har 150 medlemmer, der vælges for en fireårsperiode ved direkte forholdstalsvalg. Der kan udskrives valg til Andetkammeret inden udløbet af fireårsperioden. Det seneste valg fandt sted den 22. november 2023.
Både regeringen og Andetkammeret kan fremsætte lovforslag, mens Førstekammeret alene kan bifalde eller forkaste lovforslagene i deres helhed, dvs. i princippet uden adgang til at stille ændringsforslag. Førstekammeret har traditionelt spillet en forholdsvis upolitisk rolle i lovgivningsprocessen med vægten lagt på en mere teknisk kvalitetskontrol af lovgivningen. I perioder, hvor regeringen er i mindretal i Førstekammeret spiller Førstekammeret dog en mere politisk rolle, idet regeringen dermed er nødsaget til at finde bred politisk opbakning til sine lovforslag i Andetkammeret for at sikre godkendelse.
Nederlandene er opdelt i 12 provinser og 342 kommuner Provins- og kommunalrådenes medlemmer vælges for fire år ved direkte valg, mens Kongens kommissær (commissaris van de Koning) i provinserne og borgmesteren i kommunerne udpeges af Kongen.
Kongeriget Nederlandene, som er betegnelsen på det nederlandske rigsfællesskab, omfatter i dag fire selvstændige lande: Nederlandene og de tre caribiske øer Aruba, Curaçao og Sint Maarten. Den konstitutionelle nyordning, der trådte i kraft den 10. oktober 2010, betød, at De Nederlandske Antiller ophørte med at eksistere, idet Curaçao og Sint Maarten fik status som selvstændige lande inden for rigsfællesskabet, mens de tre mindre øer Bonaire, Sint Eustatius og Saba blev integreret i Nederlandene med en kommunallignende status for hver af øerne (public bodies). Disse øer, der nu udgør ”den caribiske del af Nederlandene”, er dog ikke en del af EU, men har fortsat, som Aruba, Curaçao og Sint Maarten OCT-status (”Overseas Countries and Territories”) og er således associeret med EU.
De toneangivende partier i Nederlandene har traditionelt været de konservative Kristendemokrater (CDA), De Liberale (VVD) og Arbejderpartiet (PvdA). Siden det turbulente politiske år 2002 med fremkomsten af Pim Fortuyn, har bl.a. yderpartierne - Socialistpartiet (SP) og også Geert Wilders’ Frihedsparti (PVV) - vundet større stemmeandele.
Det politiske landskab er siden blevet mere fragmenteret og domineres således ikke af få store partier, men derimod af 3-4 mellemstore partier og 12-15 små partier, alt efter om man ser på Senatet eller Parlamentet.
Der har i nederlandsk politik været en fast tradition for flertalsregeringer. Efter valget i 2010 dannedes den første mindretalsregering i årtier. Det blev en liberal-kristendemokratisk koalitionsregering under ledelse af den liberale Mark Rutte. Herefter har de siddende regeringer haft flertal i Parlamentet. Rutte har mellem 2010 og 2024 ledet fire regeringer og er dermed den længst siddende premierminister i Nederlandenes historie. Den 2. juli tiltrådte regeringen Schoof, bestående af ministre fra PVV, VVD, Ny Social Kontrakt (NSC) og Bonde Borger bevægelsen (BBB). Premiereminister Dick Schoof er partiløs.
Udenrigspolitisk situation
Nederlandene har en lang historie som forkæmper for international retsorden, og landet har traditionelt været anset som et udpræget kerneland i både EU og NATO, samt FN.
Nederlandene er blandt de største bidragydere til international udviklingsbistand. Der har været en stigning i 2022 under Rutte IV regeringen til ca. 0,67 pct. af BNI. Til sammenligning var niveauet for Danmark i 2022 0,70 pct. af BNI. Det overordnede mål for OECD landene er 0,7 pct. af BNI.
Regeringsbyen Haag er centrum for international ret og er sæde for en række internationale juridiske organisationer, herunder FN’s internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol, FN Mekanismen for Internationale Straffetribunaler og kemivåbenorganisationen OPCW samt EU-agenturerne Europol og EuroJust. I 2018 var Nederlandene medlem af FNs Sikkerhedsråd og havde formandskabet i marts 2018. I 2023 bringer Nederlandene sammen med Canada en sag mod Syrien for Den Internationale Domstol i Haag (ICJ).
Siden begyndelsen af krigen i Ukraine har Nederlandene bistået Ukraine med militær støtte, herunder med F16 fly sammen med Danmark. Der er yderligere givet støtte til nødhjælp i Ukraine og Nederlandene har modtaget ukrainske flygtninge.
Fremadrettet har Nederlandene en vision om at styrke politisk og handelmæssig samarbejde på tværs af det afrikanske kontinent.
Bilaterale relationer
Danmark og Nederlandene har tætte politiske og handelsmæssige relationer. Som ligesindede partnerne arbejder landene tæt sammen særligt i EU, men også i andre internationale organisationer og multilaterale fora. Med Brexit er samarbejdet mellem Danmark og Nederlandene blevet yderligere styrket. På en række konkrete EU-sager af stor betydning for Danmark, er en tæt alliance opstået blandt Danmark, Nederlandene og et par yderligere ligesindede. Det stærke og tillidsfulde samarbejde har vist sig effektivt i forhold til at sikre landene indflydelse i EU.
Nederlandene er ligesom Danmark et mindre land med en åben økonomi, som i høj grad er afhængig af eksport. Frihandel og et velfungerende indre marked står centralt for begge lande, og de handelsmæssige relationer præges af en fælles pragmatisk og forretningsorienteret tilgang.
Også når det gælder EU’s genopretningsindsatser efter Covid-19 og den økonomiske krise er Danmark og Nederlandene ligesindede. Derudover har Danmark og Nederlandene været aktive i at støtte Ukraine siden krigens start. I 2023 var Danmark og Nederlandene de første lande, der donerede F-16 fly og træning af piloter. Landene arbejder sammen for at sikre, at europæiske indsatser skal være effektive og fremtidssikrede, med fokus på digitalisering og grøn omstilling.