Landefakta
Geografi
Statsform: Kongerige
Hovedstad: Amsterdam
Regeringsby: Haag
Areal: 41.543 km². (Danmark 43.000 km²)
Befolkning: 17,4 mio. indbyggere (est. 2020), cirka 418 personer per kvadratkilometer.
Sprog: Nederlandsk, samt frisisk og nederlandsk i provinsen Friesland
Religion: Katolikker (24 procent), protestanter (15 procent), muslimer (5 procent), diverse (5 procent) samt 51 procent uden kirkeligt tilhørsforhold
Økonomisk- og handelssituation
Økonomisk- og handelssituation
Se den nuværende situationsrapport for Nederlandene her.
Regering
Oversigt over regeringen: Members of the government | Government | Government.nl
Indenrigspolitisk situation
Nederlandene er et konstitutionelt monarki under huset Oranje-Nassau. Det nederlandske parlament (”generalstaterne”) har to kamre.
Førstekammeret, som også kaldes ”Senatet”, har 75 medlemmer. Disse vælges af landets 12 provinsråd for en fireårsperiode ved indirekte valg.
Andetkammeret, der i daglig tale omtales som ”Parlamentet”, har 150 medlemmer, der vælges for en fireårsperiode ved direkte forholdstalsvalg. Der kan udskrives valg til Andetkammeret inden udløbet af fireårsperioden. Både regeringen og Andetkammeret kan fremsætte lovforslag, mens Førstekammeret alene kan bifalde eller forkaste lovforslagene i deres helhed, dvs. i princippet uden adgang til at stille ændringsforslag. Førstekammeret spiller traditionelt en forholdsvis ”upolitisk” rolle i lovgivningsprocessen med vægten lagt på en mere teknisk kvalitetskontrol af lovgivningen. I perioder med en mindretalsregering, der ikke kan forlade sig på samme flertalskonstellation i Andetkammer og Førstekammer, kan Førstekammeret, som det ses i dag, spille en vigtig politisk rolle.
Nederlandene er opdelt i 12 provinser og 403 kommuner. Provins- og kommunalrådenes med-lemmer vælges for fire år ved direkte valg, mens kommissæren (commissaris) i provinserne og borgmesteren i kommunerne udpeges af Kongen.
Kongeriget Nederlandene, som er betegnelsen på det nederlandske rigsfællesskab, omfatter i dag fire selvstændige lande: Det egentlige Nederlandene og de tre caribiske øer Aruba, Curaçao og Sint Maarten.Den konstitutionelle nyordning, der trådte i kraft den 10. oktober 2010, betød, at De Nederlandske Antiller ophørte med at eksistere, idet Curaçao og Sint Maarten fik status som selvstændige lande inden for rigsfællesskabet, mens de tre mindre øer Bonaire, Sint Eustatius og Saba blev integreret i Nederlandene med en kommunallignende status for hver af øerne (public bodies).
Disse øer, der nu udgør ”den caribiske del af Nederlandene”, er dog ikke en del af EU, men har fortsat som Aruba, Curaçao og Sint Maarten OCT-status (”Overseas Countries and Territories”) og er således associeret med EU.
Udenrigspolitisk situation
Nederlandene har en lang historie som forkæmper for international retsorden, og landet har traditionelt været anset som et udpræget kerneland i både EU og NATO samt FN.
Nej’et til EU’s forfatningstraktat i 2005 har imidlertid stillet den internationale rolle – og ikke mindst forholdet til EU - til diskussion, men har ikke ændret på ønsket om at finde fælles løsninger på grundlag af international ret. Nederlandene har formandskabet for EU i første halvår af 2016.
Nederlandene var i 2010 relativt verdens 4. største (pr. indbygger) og absolut verdens 6. største bidragyder af international udviklingsbistand med knap 5 mia. euro årligt svarende til godt 0,8 procent af BNP. Som et led i regeringens økonomiske genopretningsplan blev niveauet sænket til under 0,7 procent af BNP, samtidig moderniseres den ”traditionelle” udviklingsbistand ved at øge samtækningen med handelspolitik.
Betoningen af folkeretten genfindes også i regeringsbyen Den Haags rolle som centrum for international ret med sæde for en række internationale juridiske organisationer, herunder FN’s Internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol, FN-tribunalet for det tidligere Jugoslavien, samt EU-institutionerne Europol og EuroJust.