Gå til indhold

Praktikant – Handel og Eksportfremme

Ambassaden i Haag søger en handelspraktikant.

Har du lyst til at arbejde med handel og eksportfremme i et internationalt miljø og lære, hvordan The Trade Council hjælper danske virksomheder med at blive etableret på det nederlandske marked? Drømmer du måske om en karriere i Udenrigsministeriet eller inden for international handel? Så er stillingen som praktikant på ambassaden i Haag en unik mulighed for dig.

Den danske ambassade i Haag tilbyder et studierelevant, spændende og udfordrende praktikantophold i ambassadens handelsafdeling i perioden 1. august 2022 til 31. januar 2023.

Du bliver som praktikant en del af en mellemstor og dynamisk ambassade og inddraget i ambassadens daglige virke på handelsområdet. Handelsafdelingen består af 5 medarbejdere. Der arbejdes tæt sammen med vores kolleger i Bruxelles og samlet udgør vi The Trade Council Benelux. Handelsafdelingens formål er at bistå danske virksomheder med at komme ind på det nederlandske marked, at hjælpe med at finde underleverandører eller at bistå med etablering af virksomhed i Nederlandene. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med en række spændende opgaver og projekter inden for handelsområdet.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Udarbejdelse af rapporter om afsætningsmuligheder inden for diverse sektorer;
  • Assistance til udarbejdelse af markedsundersøgelser efterspurgt af danske virksomheder;
  • Assistance til identifikation af forhandlere eller mulige samarbejdspartnere til danske virksomheder;
  • Assistance i forbindelse med gennemførelse af eksportfremstød og events;
  • Identificering af forretningsmuligheder for danske virksomheder på det nederlandske marked.

Hvem er du?
Vi søger en dygtig og aktiv praktikant, som kan agere selvstændigt. Vi forventer, at du er struktureret, kan bevare overblikket og har interesse for og kendskab til handel og dansk erhvervsliv. Vi forventer endvidere, at du har gode dansk- og engelskkundskaber og et godt kendskab til Office-pakken. Kendskab til nederlandsk er naturligvis en fordel, men ikke et krav.

Er du studerende med særlig interesse for eksport og international forhold, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning med din begrundelse for, hvorfor du er interessant for os. Vi ser helst, at du er indskrevet på overbygningsdelen af din uddannelse.

Interesseret?
Send os en motiveret ansøgning på dansk (maks. én side), CV og kopi af relevante eksamensbeviser i en samlet PDF-fil til
[email protected] senest den 20. februar 2022 og skriv ”Praktikant (H)” i emnefeltet.

Du modtager en bekræftelse, når ambassaden har modtaget din ansøgning. Der afholdes samtaler snarest muligt, og du kan forvente et endeligt svar på din ansøgning kort tid herefter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Læs mere om den danske ambassade i Haag på vores hjemmeside eller besøg os på Facebook og LinkedIn

For yderligere oplysninger:

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

Ina Schaafsma,

tlf. +31 70 3025 962