Spring til indhold

Information om coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Nederlandene.

Senest opdateret 25-02-2021  10:16 (dansk tid)
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Nederlandene for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Læs rejsevejledningen for Nederlandene.

Information om konkrete restriktioner i Nederlandene opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Nederlandene, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

 

 

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Nederlandene. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

De nederlandske myndighed fraråder kraftigt alle ikke-nødvendige rejser til Nederlandene. Negativ COVID-19 test er påkrævet ved indrejse og transit i Nederlandene med fly, færge, tog eller bus fra Danmark og andre højrisikolande. Find flere oplysninger her. Der er to testkrav, som begge skal opfyldes:

  • Krav om en PCR-test, testen som ikke må ikke være mere end 72 timer gammel ved ankomst til Nederlandene, og skal fremvises af alle passagerer uanset nationalitet, også nederlandske statsborgere. 
  • Krav om hurtigtest, som ikke må være mere end 4 timer gammel ved boarding af flyet til Nederlandene.

Ved ankomst til Nederlandene opfordres der fortsat kraftigt til at gå i 10-dages hjemmekarantæne. Man kan testes på 5. dagen. 

Der er forbud mod alle fly fra følgende lande til Nederlandene: UK, Argentina, Bolivia, Brasilien, Kap Verde, Chile, Columbia, Ecuador, Fransk Guyana, Guyana, Panama, Paraguay, Peru, Sydafrika, Surinam, Uruguay og Venezuela. 

EU’s indrejserestriktioner gælder i Nederlandene. Find flere oplysninger her. Nederlandene har skærpet kravene for indrejse af borgere uden for EU. Følgende kategorier af personer er ikke længere undtaget fra indrejserestriktionerne: forretningsrejsende, studerende, højt kvalificerede migranter, professionelle fra den kulturelle og kreative sektor og par i langdistance forhold. 

Karantæneregler

Alle rejsende fra Danmark (og andre højrisikolande) til Nederlandene opfordres kraftigt af de nederlandske myndigheder til at gå i 10-dages hjemmekarantæne ved hjemkomst. Find flere generelle oplysninger her. Det er muligt at lade sig teste på 5. karantænedag. 

Der gælder en række undtagelser for bl.a. erhvervsrejserne, transitpassager, sømænd, folk med presserende behov for at besøge familie i NL samt folk med kritiske erhverv herunder sundhedsmedarbejdere, transportmedarbejdere, ansatte i international organisationer, diplomater etc. For erhvervsrejsende gælder det, at der opfordres til at genoverveje rejser.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Nederlandene, men alle ikke-nødvendige rejser internt i Nederlandene frarådes.

Mundbind er påkrævet i al offentlig transport. Man skal selv medbringe et mundbind. Man kan få pålagt bøde, hvis man ikke bruger mundbind i offentlig transport.  

Transitmuligheder

Negativ COVID-19 test er påkrævet ved indrejse og transit i Nederlandene med fly, færge, tog eller bus fra Danmark og andre højrisikolande. Der er to testkrav:

  • Krav om  PCR-test, som ikke må være mere end 72 timer gammel ved ankomst til Nederlandene, og
  • Krav om hurtigtest, som ikke må være mere end 4 timer gammel ved boarding af flyet til Nederlandene.

 

Hold dig derfor orienteret om transitmulighederne via dit flyselskab samt og de nederlandske myndigheder
Vær opmærksom på at et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der kan gennemføres transit i Nederlandene. Ambassaden er bekendt med eksempler på at personer fra tredjelande, der ønsker at gennemføre transit i Nederlandene i forbindelse med rejse til Danmark, nægtes boarding ved afrejsedestinationen. Hold dig derfor orienteret via dit flyselskab samt de nederlandske myndigheder. Ambassaden anbefaler, at der medtages printet dokumentation. Så det kan påvises, at man har et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark. For eksempel print fra coronasmitte.dk. 


Hvis man skal testes i Nederlandene: 
KLM tilbyder PCR-test på bl.a. Amsterdam lufthavn, Schiphol. Der skal bookes en tid via KLMs hjemmeside, svartid på testen er mellem 24-32 timer. 
Diverse kommercielle testcentre tilbyder antigen test. De kan findes på internet ved at lede på ”rapid covid test Netherlands/Amsterdam.” Vær opmærksom på, at der skal bestilles tid, at testcentrene har begrænset åben i weekenderne, at testcentrene ikke findes tæt på lufthavnen samt om testresultatet kan bruges til at rejse med (modtages et certifikat).

 

 

 

Lokale restriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er indført udgangsforbud i Nederlandene.

Udgangsforbuddet gælder fra 21.00 til 04.30 hver dag. Mulige undtagelser kan findes på regeringens hjemmeside.

Myndighederne opfordrer stadigvæk til at blive hjemme så meget som muligt.

Forsamlingsforbud

  • Grupper af personer må ikke være større end 2 personer, såvel indendørs som udendør.

  • Det anbefales, at der inviteres maksimalt 1 person i eget hjem per dag.


Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Nederlandene:

  • I alle indendørs offentlige rum.
  • Når man kører med offentligt transport og taxa.
  •  I lufthavnene,  ved check-in, sikkerhedskontrollen samt ved boarding. Find flere oplysninger her.  


Man skal selv medbringe et mundbind, og det må ikke være et medicinsk mundbind. Find flere oplysninger her
Man kan få en bøde, hvis man ikke bruger mundbind. Pligten gælder for personer fra 13 år og ældre.   

Nedlukning

Der er indført lockdown i Nederlandene:

  • Alle ikke-nødvendige butikker (storcentre, detailhandel, havecentre, byggemarkeder m.m.) er lukket. Det er muligt at bestille varer online og afhente dem ved butikken.  
  • Liberale erhverv er lukket - med undtagelse af medicinske erhverv, som tandlæger og fysioterapeuter.
  • Salg af alkohol - fysisk eller online – forbydes fra klokken 20.00. Dette gælder også indtagelse af alkohol udendørs.
  • Alle offentligt tilgængelige rum er lukket. Såsom museer, zoologiske haver, teater og biografer. Undtagelser for:
    • Hoteller er fortsat åbne men må ikke længere servere mad/drikke til deres kunder – gælder også room service.
    • Religiøse bygninger er fortsat åbne.
    • Sociale samlingssteder for sårbare mennesker i boligområder forbliver åbne.
    • Biblioteker er åbne for udlån og bringe bøger tilbage.    
  • Alle indendørs sportsfaciliteter er lukket. Sport kan finde sted udenfor i grupper af maksimalt to personer. Alle unge under 18 år må stadig træne sammen. 
  • Alle arrangementer, der kræver myndighedernes tilladelse, aflyses.

Du kan finde flere oplysninger om COVID-19 tiltag i Nederlandene her.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du får symptomer, imens du befinder dig i Nederlandene, bør du isolere dig selv og forblive i karantæne, indtil du har været symptomfri i mere end 24 timer. Alle personer med symptomer kan blive testet. Ring til 0800-1202 eller +31 850 659 063 for at lave en aftale. Find flere oplysninger her.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
 
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
 
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
 
 
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Nederlandene

Der er forskellige rejsemuligheder fra Nederlandene til Danmark. 

- Fly: KLM og SAS flyver dagligt fra Amsterdam til København eller Billund (kun KLM).

- Tog: Daglige forbindelser via Tyskland til Danmark kan bookes via NS International.

- Bus: Der kan bestilles billetter hos Flixbus.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændinge med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere her.

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Nederlandsk regering
The Netherlands and you
National Institute for Public Health and the Environment (RIVM)
Municipal Health Service (GGD)

De nederlandske myndigheder har etableret et telefonnummer for spørgsmål vedrørende coronavirus: 0800-1351 eller +31 20 205 1351 hvis du bruger et udenlandsk telefonnummer.

Link til lokale nyhedsmediers hjemmeside

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden Nederlandene inden for almindelig åbningstid. På hjemmesiden kan du også finde kontaktoplysninger til konsulaterne i Amsterdam, Groningen, Curacao og Aruba.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye restriktioner i Nederlandene, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Danmarks ambassade i Nederlandene

Koninginnegracht 30

2514 AB Den Haag
Telefon: +31 (0) 70 302 5959

E-mail: haaamb@um.dk

hent app'en rejseklar

I app'en Rejseklar har vi samlet  alt, hvad du skal vide om sikkerheden på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.