Spring til indhold

Global varehandel faldt 12,1 pct. i april 2020. Årsstigningstakten faldt til -2,7 pct.

25.06.2020  17:46
I april 2020 faldt den globale varehandel i faste priser med 12,1 pct. i forhold til marts 2020, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor.

Årsstigningstakten, dvs. udviklingen de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, viser et fald til -2,7 pct. fra sidste måneds tilbagegang på -1,4 pct. I forhold til april 2019 var den glo-bale varehandel 16,2 pct. lavere i april 2020. 

Tilbagegangen var særlig markant for Eurozonen, hvor vareeksporten faldt med 23 pct. og –importen med 17 pct. fra marts til april. Sammenlagt over de seneste tre måneder i forhold til tre måneder før er Eurozonens udenrigsvarehandel faldet 11-12 pct. USA’s og Latinamerikas vare-handel faldt nogenlunde tilsvarende i april, men er knapt så hårdt ramt på tre måneders basis. Kinas udenrigshandel med varer er på årsbasis kun faldet ca. 1 pct., hvor faldet for Eurozonen er ca. 4 pct. og for USA ca. 3 pct. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk