Spring til indhold

Straffeattest

Indhentelse af dansk straffeattest.

Danske statsborgere og udlændinge kan bestille en udskrift af deres danske straffeattest, enten ved at bestille den digitalt via www.politi.dk med NEM-ID eller ved at rette henvendelse til Rigspolitiet. 

Hvis du er dansk statsborger og bor i udlandet og har brug for en straffeattest, skal du kontakte Rigspolitiet for at få udstedt en international straffeattest. Straffeattesten kan, såfremt den er ren, udstedes på engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Du skal sende nedenstående enten via fax, mail (indskannet legitimation) eller pr. post til Rigspolitiet:

  • en kopi af dit pas (siden med billede og underskrift) – eller anden offentlig legitimation (kørekort eller dåbsattest);
  • underskrevet anmodning;
  • samt oplyse, hvorvidt attesten ønskes på engelsk.

Anmodningen skal indeholde adresseoplysninger om, hvortil straffeattesten skal sendes. Du skal regne med, at ekspeditionstiden er ca. tre hverdage, hvortil skal lægges tid til postforsendelse.

Det er gratis at få udstedt en straffeattest.

Kontakt Kriminalregisteret
Tlf.: +45 4386 1500
E-mail: kbhv-acoe-kr@politi.dk
Adresse: Københavns Vestegns Politi – ACØ
Kriminalregisteret – Straffeattester
Postboks 59
2630 Taastrup



Kontakt

Danmarks ambassade i Nederlandene

Koninginnegracht 30

2514 AB Den Haag
Telefon: +31 (0) 70 302 5959

Fax: +31 (0) 70 302 5950

E-mail: haaamb@um.dk