Spring til indhold

H.K.H. Kronprinsessen besøger Den Internationale Straffedomstols nye hovedkvarter i Haag

H.K.H. Kronprinsessen vil under sit besøg i Nederlandene den 4.- 5. november også besøge Den Internationale Straffedomstol i Haag. Besøget, som finder sted den 5. november, giver Kronprinsessen lejlighed til at se Straffedomstolens nye hovedkvarter, som er designet af det danske arkitektfirma schmidt-hammer-lassen. Hun vil ved den lejlighed også mødes med Domstolens principaler. I besøget deltager ligeledes førende danske virksomheder indenfor design, arkitektur og byggeri repræsenteret i Nederlandene.
  
Straffedomstolen, som er den første permanente internationale straffedomstol, har til formål at retsforfølge enkeltpersoner ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det nye hovedkvarter spiller, med sit banebrydende og ikoniske design, en afgørende rolle for Domstolens fremtidige virke. Kronprisessen besøger hovedkvarteret umiddelbart inden det tages i brug af Domstolen, og får dermed et unikt førstehåndsindtryk af bygningens indretning og design.

Det er den danske ambassade i Haag, der står for besøget.

For spørgsmål fra pressen kontakt venligst: Anni van Engelenburg, tlf. +31 70 302 5958, mobil +31 65 321 5128, e-mail anneng@um.dk



Kontakt

Danmarks ambassade i Nederlandene

Koninginnegracht 30

2514 AB Den Haag

Telefon: +31 (0) 70 302 5959

Fax: +31 (0) 70 302 5950

E-mail: haaamb@um.dk

Seneste nyt

    Se alle