Spring til indhold

Energi og miljø

Energi og miljøsektoren har oplevet vækst i de senere år. Der innoveres og forsøges med nye tiltag samtidig med, at der arbejdes på at forbedre allerede bestående energibesparende produkter. Uden finansiel støtte ville der med stor sandsynlighed ikke ske meget på området, men i Nederlandene findes der en nationalstøtteordning, SDE+, som dækker bæredygtige energikilder. Dette gælder alt fra solceller og isolering i private hjem til vindmølleparker og biogasinstallationer. Ud over denne finansieringsordning findes der andre alternativer som fradragsordninger i forbindelse med bæredygtige investeringer i virksomheder samt regionale og lokale finansieringsordninger.
Nederlandene, der ellers altid har været dækket af egne gasforekomster, har i de senere år koncentreret sig om bæredygtige energikilder. Antallet af solcelleanlæg er steget og regeringen agter at opføre et stort antal vindmøller inden 2024.
Danske virksomheder med de rette produkter har gode vilkår på det nederlandske marked. Det skal dog bemærkes, at der er hård konkurrence, og at Nederlandene er langt fremme, når det gælder udvikling af nye bæredygtige og innovative produkter.
 

Kontakt

Koninginnegracht 30

2514 AB Den Haag
Telefon: +31 (0) 70 302 5959

Fax: +31 (0) 70 302 5950

E-mail: haaamb@um.dk