Spring til indhold

Landefakta

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Statsform: Kongerige
Hovedstad: Amsterdam
Regeringsby: Haag
Areal: 41.526 km². (Danmark 43.000 km²)
Befolkning: 16,9 mio. indbyggere
Sprog: Nederlandsk, samt frisisk og nederlandsk i provinsen Friesland
Religion: Katolikker (28 procent), protestanter (18 procent), muslimer (4 procent), diverse (6 procent) samt 44 procent uden kirkeligt tilhørsforhold

Regering

Statsoverhoved: Kong Willem-Alexander (siden 30. april 2013)

Premierminister: Mark Rutte (De Liberale/VVD)

Vicepremierminister og Minister for Sociale anliggender og beskæftigelse:
Lodewijk Asscher (PvdA)

Udenrigsminister: Bert Koenders (PvdA)

Minister for International Handel og Udviklingsbistand: Lilianne Ploumen (PvdA) (Hører under Udenrigsministeriet) 

Finansminister: Jeroen Dijsselbloem (PvdA)

Sikkerheds- og justitsminister: Ard van der Steur (VVD)

Indenrigsminister: Ronald Plasterk (PvdA)

Minister for Boliger og Statslige Anliggender: Stef Blok (VVD) (Hører under Indenrigsministeriet)

Forsvarsminister: Jeanine Hennis-Plasschaert (VVD)

Minister for undervisning, kultur og videnskab: Jet Bussemaker (PvdA) 

Landbrugsminister (statssekretær): Martijn van Dam (PvdA)

 

Indenrigspolitisk situation

Nederlandene er et konstitutionelt monarki under huset Oranje-Nassau. Det nederlandske par-lament (”generalstaterne”) har to kamre.

Førstekammeret, som også kaldes ”Senatet”, har 75 medlemmer. Disse vælges af landets 12 provinsråd for en fireårsperiode ved indirekte valg. Det seneste valg til Førstekammeret blev afholdt den 26. maj 2015 efter gennemførelse af nye valg til provinsrådene den 18. marts.

Andetkammeret, der i daglig tale omtales som ”Parlamentet”, har 150 medlemmer, der vælges for en fireårsperiode ved direkte forholdstalsvalg. Der kan udskrives valg til Andetkammeret inden udløbet af fireårsperioden. Det seneste valg til Andetkammeret fandt sted den 12. september 2012. Både regeringen og Andetkammeret kan fremsætte lovforslag, mens Førstekammeret alene kan bifalde eller forkaste lovforslagene i deres helhed, dvs. i princippet uden adgang til at stille ændringsforslag. Førstekammeret spiller traditionelt en forholdsvis ”upolitisk” rolle i lovgivningsprocessen med vægten lagt på en mere teknisk kvalitetskontrol af lovgivningen. I perioder med en mindretalsregering, der ikke kan forlade sig på samme flertalskonstellation i Andetkammer og Førstekammer, kan Førstekammeret, som det ses i dag, spille en vigtig politisk rolle.

Nederlandene er opdelt i 12 provinser og 403 kommuner. Provins- og kommunalrådenes med-lemmer vælges for fire år ved direkte valg, mens kommissæren (commissaris) i provinserne og borgmesteren i kommunerne udpeges af Kongen.

De toneangivende partier i Nederlandene har traditionelt været de konservative Kristendemo-krater (CDA), De Liberale (VVD) og Arbejderpartiet (PvdA). Siden det turbulente politiske år 2002 med fremkosten af Pim Fortuyn, har yderpartierne Socialistpartiet (SP) og også Geert Wilders Frihedsparti (PVV) vundet større stemmeandele. PVV havde tilbagegang ved det seneste valg, men står pt. i meningsmålingerne til at blive det største parti. Desuden har det socialliberale (D66) vundet stor popularitet og er gået fra at være et mindre midterparti til at blive det tredjestørste parti. Udover disse forandringer i det partipolitiske landskab findes en række mindre partier altid været repræsenteret i det nederlandske parlament, for øjeblikket to protestantiske partier, venstrefløjspartiet De Grønne, et dyrevelfærdsparti samt det nytilkomne ældreparti 50Plus.

Der har i nederlandsk politik været en fast tradition for flertalsregeringer. Efter valget den 9. juni 2010 blev der imidlertid den 14. oktober 2010 dannet den første mindretalsregering i årtier. Det blev en liberal-kristendemokratisk koalitionsregering under ledelse af den liberale Mark Rutte. Regeringen Rutte I faldt den 23. april 2012 da PVV ikke ville støtte en spare pakke for at bringe statens underskud under 3 procent af BNP. Efter nye valg i september 2012 blev regeringen Rutte II, bestående af de liberale og arbejderpartiet, præsenteret den 5. november 2012.

Regeringsgrundlaget for Rutte II er formuleret i en egentlig regeringsaftale, som har overskriften ”bygge bro”. Titlen beskriver grundbetingelsen for regeringssamarbejdet, hvor der samarbejdes over midten. Regeringsaftalen har et langt sigte og sender et signal om stabilitet. Aftalen beskrives som både rød og blå og afspejler det faktum, at begge partier har fået ”rene elementer” med. Begge partier har således i videst muligt omfang mulighed for at indfri vigtige valgløfter/politik – naturligvis afbalanceret i forhold til hinanden.

Den største udfordring er klar: Underskuddet på de offentlige finanser skal nedbringes. Aftalen indeholder derfor betydelige besparelser på de offentlige budgetter. Og det er de økonomisk stærke i samfundet, der skal bære byrderne. Der er lagt op til besparelser på 16 mia. euro. over de næste fire år. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet. Der lægges op til reformer på det sociale område og boligområdet (begrænsning af rentefradragsretten), arbejdsløsheds-understøttelsen begrænses fra op til 38 måneder til to år og der indføres lavere udbetalinger, end tilfældet er i dag. Pensionsalderen vil gradvist blive hævet fra 65 til 67 frem mod 2021.

Der lægges endvidere op til store besparelser på udgifterne til offentlig administration/forvaltning. Der sigtes mod at reducere antallet af provinser til fem (fra 12) og gennemtvinge sammenlægninger af kommuner med under 100.000 indbyggere. Desuden vil udviklingsbistanden blive beskåret med 1 mia. euro (ud af 4,4 mia. i 2012) frem mod 2017.

Kongeriget Nederlandene, som er betegnelsen på det nederlandske rigsfællesskab, omfatter i dag fire selvstændige lande: Det egentlige Nederlandene og de tre caribiske øer Aruba, Curaçao og Sint Maarten. Den konstitutionelle nyordning, der trådte i kraft den 10. oktober 2010, betød, at De Nederlandske Antiller ophørte med at eksistere, idet Curaçao og Sint Maarten fik status som selvstændige lande inden for rigsfællesskabet, mens de tre mindre øer Bonaire, Sint Eustatius og Saba blev integreret i Nederlandene med en kommunallignende status for hver af øerne (public bodies). Disse øer, der nu udgør ”den caribiske del af Nederlandene”, er dog ikke en del af EU, men har fortsat som Aruba, Curaçao og Sint Maarten OCT-status (”Overseas Countries and Territories”) og er således associeret med EU.

Økonomisk situation

Den nederlandske økonomi har i høj grad været præget af den internationale finanskrise, som for alvor satte sit præg på de økonomiske nøgletal i 2008. Fra en realvækst i BNP på 3,9 procent i 2007 faldt væksten i 2008 til 1,8 procent og i 2009 til -3,7. Denne negative vækst forsatte i de efterfølgende år. I 2014 vendte væksten positivt til 1,0 procent, og i 2015 steg væksten til 2,0 procent. Der forventes en vækst på 2,4 procent i 2016.

Tallene for udviklingen i det offentlige underskud og den offentlige gæld viser klarere end BNP-tallene de økonomiske udfordringer, som Nederlandene har stået overfor, idet landet ikke levede op til kravene i Vækst- og Stabilitetspagten. Dette billede har dog ændret sig i takt med at økonomien er tiltaget:

2012

2013

2014

2015

2016

Underskud på statsbudgettet i pct. af BNP

-4,0

-2,4

-2,4

-2,1

-1,4

Statsgældens udvikling i forhold til BNP

66,5

67,6

67,9

66,4

64,5


Det er på baggrund af disse økonomiske tal, at den økonomiske reformpolitik af Rutte II-regeringen skal ses. I regeringsprogrammet fra oktober 2012 er der lagt op til budgetforbedringer på 16 mia. euro over de efterfølgende fire år. Regeringen nåede allerede i 2013 målet om at leve op til EU’s krav om maksimalt 3 procents offentligt underskud i forhold til BNP.

De globale økonomiske rammer er afgørende for Nederlandenes økonomiske udvikling, da landet har en udbredt eksportøkonomi. Nederlandene har favorable handelsforhold med en veludbygget infrastruktur, Europas 4. største lufthavn Amsterdam Airport Schiphol, samt Europas største havn i Rotterdam.

Arbejdsløsheden i Nederlandene var forholdsvis lav i forhold til situationen i mange af EU-landene. I 2009 lå arbejdsløsheden på 4,8 procent i gennemsnit. Siden da har tallene været opadgående, og nået et højdepunkt i februar 2014 med en arbejdsløshed på 7,3 procent. Siden da har situationen forbedret sig og lå arbejdsløsheden på 6,9 procent i maj 2015. Det forventes at arbejdsløsheden vil dale yderligere i 2016 til 6,7 procent.

 

Kilde: CPB – regeringens økonomiske/politiske bureau.

Handelssituation

Nederlandene tegner sig for en vigtig del af den danske eksport. Det er i dag det syvende største eksportmarked kun overgået af vores nabolande, USA og Kina.

Nederlandene

2011

2012

2013

2014

2015 (indtil juni)

Import fra Danmark

3.3 mia. euro

3,4 mia. euro

4,0 mia. euro

3,3 mia. euro

1,7 mia. euro

Eksport til Danmark

5,2 mia. euro

5,3 mia. euro

5,5 mia. euro

5,5 mia. euro

2,7 mia. euro

Mere end en fjerdedel af den danske eksport til Nederlandene udgøres af energiprodukter såsom gas og olie (-produkter). Derudover består eksporten endvidere af maskiner, fødevarer og levende dyr, samt beklædning, møbler og tilbehør, der ligeledes udgør en stor del af den danske eksport til Nederlandene. Den danske import fra Nederlandene består for en femtedel af maskiner og næsten en femte del fødevarer og levende dyr.  

Det nederlandske marked, med 16.9 millioner forbrugere, er næsten tre gange så stort som det danske marked og samfundet er både moderne og i høj grad konkurrencepræget. Desuden er kombinationen af en sammenlignelig kultur og en øget efterspørgsel efter ydelser og produkter, med til at gøre det til et interessant marked for danske produkter og services. Danske virksomheder klarer sig generelt godt i Nederlandene. Hvilket blandt andet skyldes, at danske virksomheder ses som værende tillidsfulde leverandører med produkter af høj kvalitet.

På trods af mange dygtige og innovative nederlandske virksomheder, er der stadigt et stort behov for danske produkter og services på markedet. Sektorer, hvor danske virksomheder klarer sig godt, er blandt andre landbrug- og fødevarebranchen, hvor økologi produkterne vinder frem, IT branchen, sundhedssektoren, energi og miljø og ikke mindst design- og beklædningsbranchen.

Kilde: CBS – nederlandsk statistikbureau
 

Udenrigspolitisk situation

 Nederlandene har en lang historie som forkæmper for international retsorden, og landet har traditionelt været anset som et udpræget kerneland i både EU og NATO samt FN.

Nej’et til EU’s forfatningstraktat i 2005 har imidlertid stillet den internationale rolle – og ikke mindst forholdet til EU - til diskussion, men har ikke ændret på ønsket om at finde fælles løsninger på grundlag af international ret. Nederlandene har formandskabet for EU i første halvår af 2016.

Nederlandene var i 2010 relativt verdens 4. største (pr. indbygger) og absolut verdens 6. største bidragyder af international udviklingsbistand med knap 5 mia. euro årligt svarende til godt 0,8 procent af BNP. Som et led i regeringens økonomiske genopretningsplan blev niveauet sænket til under 0,7 procent af BNP, samtidig moderniseres den ”traditionelle” udviklingsbistand ved at øge samtækningen med handelspolitik.

Betoningen af folkeretten genfindes også i regeringsbyen Den Haags rolle som centrum for international ret med sæde for en række internationale juridiske organisationer, herunder FN’s Internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol, FN-tribunalet for det tidligere Jugoslavien, samt EU-institutionerne Europol og EuroJust.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Koninginnegracht 30

2514 AB Den Haag
Telefon: +31 (0) 70 302 5959

Fax: +31 (0) 70 302 5950

E-mail: haaamb@um.dk