Spring til indhold

Øvrige domstole og organisationer

Haagkonferencen for harmonisering af privatret

Haagkonferencen for harmonisering af privatret (HCCH) blev stiftet i 1893 med det formål at arbejde for harmoniseringen af international privatret. HCCH er igennem årene blevet et centrum for internationalt juridisk og administrativt samarbejde på privatretsområdet. Organisationen har 80 medlemmer (79 stater og EU) og har hovedsæde i Haag.

Læs mere om HCCH her.


Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa

Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE) er verdens største mellemstatslige sikkerhedsorganisation. Organisationen har 57 medlemsstater, der arbejder sammen i en række sikkerhedsrelaterede opgaver. OSCE’s Højkommisær for Nationale Mindretal har hovedsæde i Haag, hvorfra hun overvåger og involverer sig i situationer, der kan føre til minoriteters indblanding i konflikter.

Læs mere om OSCE og Højkommisæren her.


Den Internationale Voldgiftsdomstol

Den Internationale Voldgiftsdomstol (PCA) blev stiftet i 1899 og er dermed den ældste organisation dedikeret til at løse mellemstatslige stridigheder. PCA blev stiftet ved den første fredskonference i Haag, og det var til denne organisation at Fredspaladset blev bygget. PCA har været en vigtig forløber for ICJ, men spiller stadig en betydelig rolle ved løsning af tvister mellem organisationens 117 medlemsstater.

Læs mere om PCA her.


Den Europæiske rumfartsorganisation

Den Europæiske rumfartsorganisation (ESA) har siden 1975 forenet medlemslandenes ressourcer. Det har givet mulighed for programmer og missioner, de enkelte lande ikke selv havde haft mulighed for at gennemføre.  ESA har i dag 22 medlemslande, heriblandt Danmark.

ESA har kontorer i flere europæiske byer. Den største afdeling er deres forsknings- og teknologicenter (ESTEC), som holder til i Noordwijk i Nederlandene.

Læs mere om ESA og ESTEC her.


Den Europæiske patentorganisation

Den Europæiske patentorganisation (EPO) har placeret et af deres kontorer i Haag. EPO har til opgave at behandle patentansøgninger og udstede patenter under Den Europæiske Patentkonvention fra 1973. Pr. dags dato er 38 lande medlem af EPO.

Læs mere om EPO her.