Spring til indhold

Den Internationale Domstol

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) er FN’s primære juridiske organ. Placeringen i Fredspaladset i Haag gør det til det eneste af FN’s 6 hovedorganer, der ikke er placeret i New York. ICJ blev etableret i 1945 som en del af FN-Pagten. Siden har ICJ’s rolle været at afgøre juridiske tvister mellem stater og at afgive vejledende udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra autoriserede FN organer og visse andre internationale organer relateret til FN.

Domstolens retspleje er frivillig i sager mellem stater i den forstand, at det kun er de stater, der har accepteret Domstolens jurisdiktion, der er bundet af en afgørelse. På nuværende tidspunkt har 64 af FN’s 191 medlemsstater forudgående accepteret Domstolens jurisdiktion, herunder Danmark. 

De vejledende udtalelser afgivet af domstolen i forbindelse med juridiske spørgsmål er netop i deres essens vejledende. Det vil sige at de i modsætning til domstolens afgørelser i mellemstatslige sager ikke har nogen bindende effekt.

Besøg ICJ’s hjemmeside for mere information om domstolen.